Jeg er gift med min mand og vi har 2 skønne drenge. Jeg er uddannet Cand.merc.aud. og har i 15 år arbejdet som Group controller/Senior Financial controller i børsnoterede virksomheder.

I december 2020 blev jeg sygemeldt men en slem infektion i min albue, både golf og tennisalbue. Selvom min læge sagde, at jeg skulle sygemelde mig, så arbejdede jeg videre med venstre hånd - for der var jo en deadline og der skulle leveres.

Jeg ignorerede fuldstændig min krops signaler, som jeg havde gjort i rigtig mange år. Jeg gjorde det fordi, at jeg troede, at det var det bedste for alle.

Det var ikke arbejdsgiverens ansvar, men min egen at mærke efter og sige fra. Da venstre arm også blev uarbejdsdygtig efter en uge, blev jeg fuldtidssygemeldt, jeg kunne bogstaveligt talt ikke arbejde - min arme kunne ikke længere. Alligevel ville jeg ikke acceptere, at lægen sagde, at det tog op til 2 måneder, hvis jeg slappede og lyttede til min krop. Gæt engang lægen fik ret og jeg tog fejl.

Jeg nægtede at acceptere min krops tilstand og forcerede en tilbagevending til arbejdspladsen, for der var jo brug for mig. Jeg arbejdede deltid i 3 uger og måtte sygemeldes igen.  Eksperternes dom var, at denne gang ville det tage mellem 3 til 6 måneder før jeg var rask og kunne arbejde fuldtid, men der skulle gå 1,5 år.

Jeg blev fyret efter 120 dags-reglen, og det er den grimmeste men bedste gave jeg har fået. For det fik mig til at tage mit liv op til revision.

Jeg begyndte at arbejde med mig selv og fandt mit livsfomål.

AT HJÆLPE ANDRE MENNESKER

Det er min ledestjerne. Det guider mig, og hjælper mig til at træffe de rigtige beslutninger som er overensstemmelse med mig. 

Jeg har valgt at tag lederskabet i mit eget liv.

Det er mit ansvar at gøre mig selv lykkelig – ikke andres, uanset hvilken ydreomstændigheder jeg befinder mig i.

Yderomstændigheder kan man ikke gøre noget ved, det må man forholde sig til.

Det er måden du takler dem på og bevarer troen på dig selv, der afgør hvordan du har det.

Jeg arbejder mig hen imod mit drømmeliv, i stedet for at det er tilfældighederne, der er afgørende for hvor jeg bevæger mig hen.

Jeg står ikke længere passivt og acceptere livets omstændigheder.

De sidste par år, inden jeg fandt mit livsformål, var det sjældent jeg oplevede at være rigtig grundglad og lykkelig.

Jeg vidste ikke hvorfor, at jeg ikke rigtig var glad, for jeg burde jo være glad. Jeg havde jo gjort det ret godt.

Men jeg havde en uro i kroppen. Jeg vidste ikke hvad Jeg ville. Jeg havde faktisk ingen drømme. De var bare væk. Der manglede noget. Jeg vidste bare ikke hvad.

Jeg vidste kun det jeg ikke ville. Det var tegn på, at jeg var bevæget mig for langt væk fra mit indre Jeg, og hvad der i virkeligheden var min passion og drømme.

Det var angstprovokerende og skræmmende, for det satte spørgsmålstegn ved, hvem var jeg så, hvis jeg ikke var Group Controller Pia?

Hvad med alt det, jeg havet bygget op de sidste 20 år?

Jeg lover dig for, at jeg siden den dag, da jeg tog beslutningen om at leve efter mit livsformål og gå efter mine drømme, så har jeg haft flere stunder af virkelig lykke og grundglæde end de sidste 5 år som Financial Controller.

Ikke at Jeg har haft et dårligt liv, men jeg kunne ikke mærke det, da Jeg ikke levede i nuet og i overensstemmelse med mit inderste Jeg.

Det er en helt fantastisk følelse, der bare bobler i mig. Og det smitter af på mine børn, mand og venner.

Det giver virkelig livsglæde. En fornemmelse jeg ønsker at hjælpe andre til at opnå.

April 2021 fandt jeg en coach, der også har clairvoyante evner. Og hun ramte mig lige i hjertet. Hun hjalp mig med at se og mærke mig selv og mit hjerte - min intuition.

Jeg har altid vidst, at Jeg er glad for at hjælpe andre mennesker, men det er ikke en egenskab der står højest i Finans og dermed satte jeg heller ikke selv pris på min spidskompetence. Hun hjalp mig til at mærke efter hvad den egenskab skulle bruges til.

Det var starten, der ligesom prikkede hul på mit livsformål – at hjælpe andre mennesker med at komme hjem til sig selv og få et endnu bedre liv.

Jeg opdagede at livet er en rejse og man udvikler sig konstant. 

Det at udvikle sig er at leve livet. Og der hvor vi udvikler os mest er når livet udfordre os.

Livet skal leves nu, for vi ved aldrig hvad der venter i morgen.